Fregatten JYLLANDS data

Tegningerne til fregatten blev udfærdiget 1856-57 .
Sat på stabelen på Nyholm 11. Juni 1857 som byggenummer 48.
Søsat 20. November 1860.
Deplacement 2450 tons.
Besætning 437 mand.
Længde over stævnene . 204'04" = 64.1 m
Bredde på tømmeret : 42'00" = 13.2 m
Største dybgående . 19'00" = 6.0 m
Længde mell. nok af klyverbom og nok af mesanbom. ca. 95 m
Højde fra vandlinie til fløj knap på stortoppen . .. . . ca. 54 m
(Rundetårns højde til overkant af rækværket: 36 m).
Diameter af Fløjknappen . 25 cm. (Det var en almindelig sport for raske
lærlinge at entre til vejrs og sætte sig på fløjknappen).
Fra rånok til rånok var ræernes længde på stormasten: bramrå ca. 14 m,
mærserå ca. 24 m og underrå (storrå) ca. 28 m. Storråen vejede ca. 6 tons.
Længde af storråen med udstukne læsejlsspir ca. 42.5 m.
Vægt af stormast med stående gods (uden ræer) ca. 13 tons.
Storemærs var 6.5 m-bredt (på agterkant) og næsten 8 m langt
Armeringen bestod oprindelig af 30 stk. 30-pundige 50 centners glatløbede
kuglekanoner på batteriet og 14 stk. 30-pundige 40 centners ligeledes glat-
løbede kuglekanoner på dækket. Centnervægten er kanonens vægt (I centner
= 50 kg). Hertil kom 2 carronader og 8 små haubitser (jfr. side 21).
Kanonløbets diameter var i en 30-pundig kanon 16.2 cm, i en 24-pundig
15.2 cm.
Ombyttedes allerede i vinteren 1863-64 12 af de glatløbede kanoner med 8 stk. 18- og 4 stk. 12-pundige riflede kanoner. Alle
de nævnte kanoner var forladere - senere erstattedes en del af disse med
bagladeskyts.
Til bygning af en fregat af JYLLANDS størrelse medgik - foruden andre træ-
sorter - ca, 1000 kubikmeter egetræ svarende til ca. 1600 fuldvoksne -
d. v. s. 120-200 år gamle ege. Til særlig svære tømmerkonstruktioner benyt-
tedes dog enkelte 5-600-årige ege, ligesom der til stævne, dæksbjælker. knæ,
bundstokke og oplængere m. v. krævedes krumtommer og knætræ - d. v. s.
træ der var vokset krumt.

Forklaring til sejltegningen.

Som det vil ses, var masterne, som det var skik i sejlkrigsskibenes tid, ikke
parallelle. I ældre sejlkrigsskibe var fokkemasten endda som oftest staget
nogle grader forefter. I JYLLAND stod fokkemasten lodret, medens stor-
masten havde et fald på 2° og krydsrnasten på 3 1 /2° agterefter.
Råsejlene benævntes nedefra på
Fortoppen (fokkemasten): Fok, fore mærssejl, fore bramsejl og fore boven-
bramsejl.
Stortoppen (stormasten) : Storsejl, store mærssejl, store bramsejl og store
bovenbramsejl.
Krydstoppen (krydsrnasten) : (Intet undersejl under berginerråen}, kryds-
sejl, bovenkrydssejl og bovenbovenkrydssejl.
Til koffardis benævnes bovenbramsejl: røjl (royal).
Læsejl ses på for- og stortop tilsat mærs- og bramsejlene - strakt mellem
de ud over rånokkerne udstukne læsejlsspir. Tillige kunne underlæsejl
føres uden på fok og storsejl (markeret med punkterede linier uden på
fokken). Læsejlene anvendtes under sejlads på længere stræk med stabile
og moderate vindforhold - f. eks. i passaten.
Forsejlene (stagsejl) benævntes forfra: jager, klyver, fore stængesejl samt
fokkestagsejl (stagfok).
Gaflelsejlet (med bom) på krydsrnasten benævntes mesanen.
Gaffelsejlene (uden bom) på fokke- og stormasten benævntes henholdsvis
fore og store gaffelsejl. (Disse gaffelsejl kaldtes også gaffelaber).
Mellem masterne fandtes tillige mellemstagseil, der ikke er vist på teg-
ningen.
JYLLAND var Flådens første skib, hvor der anvendtes jerntrådstovværk til
den stående rigning.